Grenaa Gymnasium indvier nyt naturvidenskabeligt mini-eksperimentarium

Novo Nordisk har doneret knap 1,3 mio kroner til lokalt pædagogisk udviklingsprojekt

Erhvervslivet og sundhedsvæsnet efterspørger folk med viden og kompetencer inden for naturvidenskab, for eksempel ingeniører og dataloger, læger, sygeplejersker, bioanalytikere og farmaceuter. Men for få unge vælger den slags uddannelser.

På Grenaa Gymnasium arbejder lærerne i de naturvidenskabelige fag målrettet med at øge gymnasieelevers interesse for naturvidenskab. Det er der blandt andet kommet en projektansøgning til Novo Nordisk ud af, som sidste forår bonede ud med 1,3 mio kr.
En del af pengene er gået til indretningen af et mini-eksperimentarium, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt og over længere tid med deres egne naturvidenskabelige projekter.

Elever står for udsmykningen af eksperimentariet

Claus Løvgren er en af Grenaa Gymnasiums erfarne undervisere i fysik. Han har inden for de seneste år været med til at udvikle undervisningsforløbet ”rutschebane-fysik,” som var finansieret af Region Midt. Det aktuelle Novo Nordisk-finansierede projekt er til dels en videreudvikling heraf. ”Forventningen er, at ved at give eleverne mulighed for en legende tilgang til naturvidenskab, vil deres interesse for faget blive større og de vil lære mere. Leg, engagement og vedholdenhed er kerneord i projektet.”

Forventningerne er ikke grebet ud af den blå luft

Claus Løvgren og Kasper Severinsen, der underviser i biologi på Grenaa Gymnasium, er de to hovedarkitekter bag projektet. De forklarer, at inspirationen blandt andet er kommet fra den internationale studentereksamen IB Diploma, som Grenaa Gymnasium har udbudt siden 2003.

”I biologifaget på IB skal eleverne vise, at de selv kan designe og gennemføre forsøg. De får ikke bare en forsøgsbeskrivelse stukket ud, som de så skal følge. Min erfaring fra IB er, at man kan opnå en langt bedre faglig dialog og tættere kontakt med eleverne, når de arbejder i små grupper og med projekter, som de selv har ejerskab til,” forklarer Kasper Severinsen. ”I starten er de frustrerede over, at de ikke lykkes med deres eksperimenter i første forsøg. Men når først de har accepteret, at de må prøve sig frem og begå fejl undervejs, så kommer engagementet og vedholdenheden.”

”For os er det oplagt at overføre de erfaringer til STX og HF og med eksperimentariet og det nye udstyr vi har fået mulighed for at indkøbe, kan langt flere af elevernes ideer føres ud i livet,” siger Claus Løvgren.

Synergi øger indlæringen

Han fortsætter: ”I fysikundervisningen vil en mindre del af klasseundervisningen blive omlagt til projekt-moduler og selvstudie-moduler. I projekt-modulerne vil elever der har lyst til at grave dybere i et emne eller er blevet nysgerrige på et naturfænomen have mulighed for at gå i eksperimentariet og fordybe sig.” Claus Løvgren forklarer videre, at i selvstudiemodulerne vil eleverne skulle øve sig på basale naturvidenskabelige færdigheder, som for eksempel at kunne anvende formler og bruge faglige begreber. Til det formål er der ved at blive udarbejdet en hjemmeside, der gør det muligt for eleverne at øve sig og begå fejl uden at andre end læreren kigger dem over skulderen.

”Vi forventer os meget af synergien mellem klasseundervisning, projekt- og selvstudiemoduler,” siger Claus Løvgren, og understreger at god gammeldags klasseundervisning og laboratorietimer stadig vil være det, der fylder mest.

Science Lab for folkeskoleelever

Også en del af Norddjurs Kommunes folkeskoleelever på overbygningen, vil få glæde af mini-eksperimentariet. Allerede i de forgangne to år har Grenaa Gymnasium været en del af Naturfagsnetværk Djursland, og har i den forbindelse tilbudt brobygning med fokus på naturvidenskabelige laboratorieforsøg, kaldet Science Lab. Mini-eksperimentariet giver endnu bedre muligheder for at folkeskoleelever får mulighed for at lege med eksperimenter.