Ekstra til dig som vil mere
For dig som kan og vil løbe stærkt fagligt
Akademiet for Talentfulde Unge foregår på Aarhus Universitet.
Sammen med elever fra andre gymnasier deltager du over to år i et program, hvor du stifter bekendtskab med forskellige videnskaber på universitetet.
Du møder både forskere og studerende, og får et indtryk af hvordan det er at læse på universitetet og leve som studerende i en by som Aarhus.
Det er cool at være klog!
Juniortalent er for fagligt dygtige og motiverede elever folkeskolens ældste klasser.
Programmet består af fire hele dage i løbet af 8. og 9. klasse.
Hver gang er der et fælles fagligt tema som faglærere fra to fag, har tilrettelagt.
Det foregår på Grenaa Gymnasium
For dig som har en særlig interesse for naturvidenskab
Aktiviteterne i Science Club bliver valgt og planlagt af dig og de andre elever i klubben.
I kan sagtens arbejde med emner, som ligger udenfor de naturvidenskabelige fag, du har på gymnasiet.
I kan få hjælp af faglærerne i fysik, matematik, kemi, biologi, bioteknologi, naturgeografi, geologi og astronomi.
Du kan også bruge Science Club til at afprøve eksperimenter forud for de større projekt-opgaver på STX, HF og IB
For dig som kan lide at lege med ord
SkriveCup er en konkurrence i kreativ skrivning.
Hvert år er der et tema, som gymnasieelever skaber deres egne litterære tekster over.
Det starter i efteråret hjemme i klassen sammen med dansklæreren og i foråret er der semifinaler og finale.
Finalen foregår på Aarhus Teater, hvor finalisterne fremfører deres litterære værker – og det kan gøres på mange forskellige måder.
Få et billede eller en skulptur på udstilling
Ungdommens Vårsalon er en årlig række af kunstudstillinger med værker skabt af unge.
Du har mulig for at få værker, du har skabt, med på udstillingerne. Den første udstilling er i Rønde, hvorfra de bedste værker udvælges og går videre til udstillingen i Aarhus. Herfra udvælges så igen de bedste værker, som går videre til udstillingen på Københavns Rådhus.
Det er fagfolk med forstand på billedkunst, der bestemmer hvilke værker, der går videre.
Hvert år er der elever på Grenaa Gymnasium, som har et eller flere værker med på udstillingen i København, og det kommer der naturligvis en tur til København ud af.
Dyrk og udvikl din kunstneriske kreativitet
Gå på opdagelse i naturvidenskaben
Frivillig idræt er fællesskab om bevægelse
Vær med til at løse verdens problemer en lille smule