Sjove og travle dage på Kattegatcentret
Det er en fast tradition, at Grenaa Gymnasium deltager i den årlige Naturvidenskabsfestival, som i Grenaa afholdes på Kattegatcentret.
I år var temaet Rummet – naturligvis inspireret af at den danske astronaut Andreas Mogensen befinder sig derude i disse måneder.
STX-elever med fysik, kemi og naturgeografi havde forberedt sig på at formidle både teoretisk og praktisk viden relateret til årets tema til de mange folkeskoleelever.
Uanset årets tema hører en gedigent kemishow sig til, og det stod naturligvis kemieleverne for. Igen i år havde de fået frie hænder af deres lærer til at sammensætte programmet. De forklarede undervejs og inddrog folkeskoleeleverne.