Danmarks Indsamling 2023 på Grenaa Gymnasium
19
feb
2023

Grenaa Gymnasium har gjort det igen

Gymnasieeleverne vinder for tredje gang et stand-up show

Det er en stærk tradition på Grenaa Gymnasium at samle penge ind hvert år til Danmarks Indsamling. I år blev indsamlingsresultatet på Kr. 28. 034,- hvilket er over 8000 kroner mere end sidste år. Trods det var chancen for at vinde lodtrækningen om et show med stand-up-komikeren Lasse Madsen kun 6.4%. Men man har jo lov at være heldig, ikke mindst når indsamlingsresultatet var det fjerdehøjeste blandt de deltagende gymnasier.

Danmarks Indsamling 2023 på Grenaa GymnasiumDet er eleverne i skolens Globalgruppe, der udvikler ideer til og står for indsamlingsaktiviteterne. De kulminerer i en fredagscafé dagen inden indsamlingshowet i TV. Således startede indsamlingen i efteråret med det internationale elevers International Day, hvor de sælger smagsprøver på mad fra deres hjemlande. Op til jul var der med støtte fra Havnebageren honninghjertesalg, hvor elever og lærere kunne overraske hinanden med et hjerte og en hilsen.

Den aktivitet der samlede flest penge ind i år var ny: et sponsorløb med en 0,6 km lang rute rundt om gymnasiet. Det var blandt andet, fordi løbets mest udholdende elever løb henholdsvis 43, 40 og 37 runder, og fordi Gert Svith A/S bakkede op med et solidt sponsorat til den ene af dem.

Størstedelen af indsamlingsresultatet skyldes imidlertid de mange bække små, som for eksempel en fredagscafeens tombola som en lang række af lokalområdets erhvervsdrivende – faktisk hele 25 – har bidraget med præmier til igen i år.