Fem fede dage

Fem fede dage

Klimaforandringer: hvad kan du selv gøre?

Fem fede dage på Grenaa Gymnasium

Grenaa Gymnasiums Miljøråd satte i løbet af en uge i november spot på hvad vi hver især selv kan gøre for at nedbringe vores personlige CO2-aftryk. De havde fundet på konkrete og grønne begivenheder til hver af ugens dage: mad, tøj, el-forbrug og transport fra mandag til torsdag. Fredag havde de en kage- og infobod på fredagscaféen.

Mandag bød således på lækre og klimavenlige smagsprøver i spisefrikvarteret og udelukkende vegetarisk mad i kantinen. De havde i den anledning allieret sig med Kostskolens køkken, som lavede lækkerierne. 

Tirsdag var tøj-dag og der var mulighed for at pifte for eksempel en gammel skjorte op med kreative og synlige sting og dermed give den forlænget levetid. Onsdag var der skruet ned for lyset over hele skolen og opfordring til også at skrue ned for tempoet og lægge en lille meditation ind midt på dagen. Torsdag var alle opfordret til at gøre dagens transport så klima-venlig som muligt. 

Fem fede dage er opfundet af organisationen Vedvarende Energis ungdomsafdeling UngEnergi og Grenaa Gymnasiums Miljøråd er medlem af deres klima-handlings-fællesskab.  

Hvad leder du efter?