Sårbare unge delte deres erfaringer

Kommer jeg ind på drømmeuddannelsen? Hvorfor er alle andres liv så meget mere spændende end mit? Når jeg nogensinde i bund med min to do-liste? Hvorfor er min Instagram ikke fyldt af rejsebilleder, træning og nye outfits? Hvorfor trykker det sådan for mit bryst? Hvorfor passer jeg ikke ind? Er jeg god nok? – disse og mange andre spørgsmål kom i luften da organisationen C:NTACT i efteråret var på besøg med forestillingen Kald mig bare Snowflake.
Her delte fire sårbare unge med stort engagement og ærlighed deres personlige historier om de pres de mærker i deres liv og hvordan de forsøger at lære at håndtere det. Publikum var STX- og HF-eleverne som på forhånd var blevet forberedt i dansktimerne.