Fra Beatles til Colosseum

Fra Beatles til Colosseum

Før efterårsferien var 2.HF- og 3.g-eleverne på studieture

Studieture i 3.g og 2.HF 2024

En uge væk fra bøgerne under fremmede himmelstrøg og med tid til at være sammen. Det er et tilbud som de fleste elever siger ja tak til. Lærerne vælger destinationen og lægger programmet for turene med det mål, at i hvert fald dele af indholdet ligger på kanten af, hvad eleverne måske selv ville have valgt, men som giver dem gode oplevelser og nye indsigter.

Således var 3.skm i Liverpool, fordi en del af eleverne har musik på A-niveau, og enhver ved jo, at Liverpool rimer på The Beatles, men byen fandtes utroligt nok også før de fire fandt sammen og var en af de vigtigste byer under industrialiseringen.

3.xw drog til Krakow og 2.p og q til Prag. Tidligere havde de nok ikke skænket de to byer mange tanker, men nu ved de, at byerne findes, at de er meget smukke og at Holocaust foregik lige i de to byers baghaver. 

 

3.u drog til den evige stad, Rom, og mødte næsten paven. De så selvfølgelig Colosseum, men også Mussolinis firkantede version i EUR-byen, og fik dermed et eksempel på, at fortiden bliver, hvad personer med magt gør den til, hvis vi ikke passer på.

Hvad leder du efter?