STX-eleverne på de naturvidenskabelige studieretninger i nobelprisvinderen August Kroghs fodspor
Igen i år var elever fra Grenaa Gymnasium stærkt repræsenteret ved årets Naturvidenskabsfestival på Kattegatcentret.
De bemandede i alt fem stande med små opgaver til folkeskoleeleverne indenfor fagene bioteknologi, naturgeografi, kemi, fysik og biologi.
Naturvidenskabsfestivalen i Grenaa stod i år i 150-årsfødselar, Nobelprismodtager og bysbarn August Kroghs tegn, og derfor relaterede opgaverne ved de fem stande fra Grenaa Gymnasium sig til ham og hans hustru Marie Kroghs forskning.
August Krogh forudsagde global opvarmning allerede i 1920’erne. Så i dobbelt-standen bioteknologi og naturgeografi bestod opgaven i at påvise C02 i vores udåndingsluft, og i at aflæse grafer der viser, hvor meget C02-niveauet i atmosfæren skal reduceres, hvis Parisaftalerne skal overholdes.
Krogh blev tildelt Nobelprisen i 1920 for sin banebrydende forskning i, hvordan ilt og CO2 udveksles i lungerne. Hos gymnasieeleverne i kemi-standen kunne folkeskoleeleverne derfor undersøge, hvordan ilt transporteres i blodet.
I den anden ende af bordet var det fysik-elever, som med ”løgne-detektorer,” i form af små apparater, som målte den elektriske modstand i huden, når forsøgspersonerne – folkeskoleeleverne – svarede på en række spørgsmål med besked om at lyve i et svarene. August Krogh opfandt ganske vist aldrig en løgnedetektor, men han var lidt af en ole-opfinder og specialudviklede mange andre apparater til brug i sin forskning.
August Krogh samarbejdede med sin hustru Marie Krogh om den forskning, som førte til at han fik Nobelprisen. Marie Krogh var læge og formentlig valgte hun den vej, fordi ikke mindre end fire ud af hendes otte søskende døde af tuberkulose. Opgaven til folkeskoleeleverne i biologi-standen gik derfor ud på at anskueliggøre hvordan vi i dag, hvor forskerne er kommet meget længere i forståelsen af hvordan immunforsvaret fungerer, er i stand til at teste patienter for tuberkulose.
