Grenaa Gymnasium var vært for en uges udveksling med vores samarbejdsskoler i Spanien og Tyskland
Vand som ressurse og udfordring var temaet, som bandt ugens dage sammen, da elever og lærere fra henholdsvis I.E.S. Juan Goytisolo – skolen i Carboneras i Spanien og Thomas-Mann-Schule i Lübeck i Tyskland, kom til Grenaa en uge i september.
Meget passende silede regnen ned den første dag, da gæsterne og deres værter blev introduceret for hinanden og ugens tema. De gik straks i gang med at udveksle deres personlige erfaringer med vand og fik dermed afsæt for i løbet af ugen at undersøge og reflektere over vand som ressurse og udfordring for vores kulturarv, samfund og natur.
Temaet tillod et vidt-favnende program som både bød på for eksempel feltarbejde i naturen og besøg på kunstmuseet Aros i Aarhus.
Til alt held regnede det kun den første dag og den danske sensommer viste sig fra sin bedste side resten af ugen.