Talentpleje
For dig der har lyst og vilje til at dyrke faglige interesser i endnu højere grad.
”Det er sjældent man møder to mennesker, der er fuldstændigt identiske i deres fascination af naturfag og har det samme drive og passion for undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning.” Sådan faldt nogle af ordene fra studieværten Christian Thierry, på den nyligt overståede Big Bang-konference, da han præsenterede to lærere fra Grenaa Gymnasium, Hanne Krøyer og Jesper Munk Jensen. De var inviteret til at fortælle om deres egen undervisningspraksis. Undervejs i deres oplæg var der også input fra nogle af de elever, ”der er så heldige at have Hanne og Jesper som lærere,” som Christian Thierry formulerede det.
Big Bang-konferencen er et stort årligt møde, for alle der arbejder med at styrke børn og unges interesse for naturvidenskab – en interesse der er helt afgørende for at flere vælger at tekniske og sundshedsfaglige uddannelser. Hanne Krøyers og Jesper Munk Jensens bidrag på konferencen handlede om, hvordan de vender den traditionelle måde at bygge et undervisningsforløb op på, på hovedet. I stedet for først at gennemgå teorien og derefter prøve den af i praksis i laboratoriet, så vælger de i nogle tilfælde at starte med praksis.
”Det kan for eksempel være, når eleverne skal lære om landskabstyper i naturgeografi, så starter det hele med, at de tager fotos af landskabet og ser sig omkring, der hvor de bor, og sammen kortlægger vi på det grundlag Djursland landskabsmæssigt, inden de lærer, hvorfor det ser sådan ud,” forklarer Hanne. ”Eller at vi i et forløb om termodynamik tager udgangspunkt i forsøg i laboratoriet med kuldeposer. Så bliver det elevernes egne observationer og forudsigelser, der er udgangspunktet for bagefter at lære teorien.”
Jesper supplerer: ”Det betyder, at eleverne i højere grad lærer at koble deres egne konkrete observationer til den faglige teori, og det kan man gøre på alle niveauer, og uden at man som lærer skal til at undervise i helt nye emner.”
Jesper Munk Jensen understreger, at alle deres elever har begge typer af forløb og dermed også forløb, hvor teorien kommer først.
De to lærere har spurgt deres elever, hvad de synes om, at nogle af deres forløb er ”vendt på hovedet.” Maya El-Baalbaki, der går i 3.g, er en af dem, og hun siger: ”Jeg synes det er godt til at vække interesse, for man tænker ’hvorfor sker dét?’ og ’hvorfor holder det, vi troede, ikke?!’ Så man bliver mere interesseret og nysgerrig efter at finde ud af det.” Klassekammeraten Sarah Bang Andersen er enig: ”Man ved ikke helt hvad man laver, og hvad der sker i forsøget, men så er det sjovt, når man så får viden – ’nååhh, det var dét der skete!”
”Det er tydeligt, at eleverne generelt synes, det er mest trygt, at lave eksperimenterne til sidst i et forløb, altså når teorien er på plads,” forklarer Hanne Krøyer, ”men det er ligeså tydeligt, at den omvendte rækkefølge vækker deres nysgerrighed, og tit har de nemmere ved at lære den teoretiske del, når de har noget praktisk og håndgribeligt at koble den op på.”
De to naturfagslærere har også gjort sig den erfaring, at metoden kommer eleverne til gode, når de vælger at skrive den store projektopgave, hhv. SRP på STX og SSO på HF, i et naturvidenskabeligt fag.
”De er mere trygge ved at kaste sig ud i eksperimenter, de ikke har prøvet før, og det har også vist sig, at de er bedre virkelig at få brugt deres egne data i opgaven – det er noget elever ellers tit har svært ved,” siger Hanne Krøyer.
Hanne Krøyer og Jesper Munk Jensen er ikke de eneste naturfagslærere på Grenaa Gymnasium, som har fokus på en undersøgelsesbaseret tilgang i deres fag og på at øge elevernes interesse for naturvidenskab. Bevillinger fra henholdsvis Novo Nordisk Fonden og EU’s Erasmus+ er baggrunden for henholdsvis et mini-eksperimentarium hvor elever har en legende og interesse-drevet tilgang til naturvidenskab og for en faglig digital spil-platform, som er under udvikling i samarbejde med lærere i Kroatien og Portugal og en IT-virksomhed i Køln.