Grenaa Gymnasium's IB2 study trip to Copenhagen
19
dec
2021

Anderledes skoledage i hovedstaden

IB2’erne i København

For nogle uger siden satte IB2-eleverne, IB-koordinatoren og to lærere en mandag morgen kursen mod København. Humøret var højt på togrejsen, for de tre anderledes skoledage i hovedstaden var erstatning for den planlagte studietur sidste skoleår, der blev umuliggjort af covid 19-pandemien.

Efter indtjekning på hotellet blev eleverne sendt ud på en fotosafari for på egen hånd at danne sig et indtryk af byen. Om aftenen var der fælles middag Grenaa Gymnasium's IB2 study trip to CopenhagenFolkehuset Absalon på Vesterbro med brætspil og hygge efter maden.

Tirsdag og onsdag var den røde tråd kulturhistorie med besøg på først Ny Carlsberg Glyptotek, der åbnede i 1897 brygger Carl Jacobsens verdensklasse-samling af oldtidskunst og fransk og dansk kunst fra 1800-tallet. Om aftenen gik alle i Tivoli og beundrede lysudsmykningen. Onsdag satte besøg på Nationalmuseet og Klunkehjemmet, der er en original overklasselejlighed fra 1880’erne, satte fokus på dansk kulturhistorie afrundet med en tur rundt på Christiania. Sidstnævnte blev til i 1970’erne i kølvandet af 1960’ernes modkultur.

Togrejsen tilbage til Grenaa var markant anderledes end rejsen ud: eleverne var mætte af indtryk, trætte og stille. Men det er jo også sådan det helst skal være.