Talentpleje
For dig der har lyst og vilje til at dyrke faglige interesser i endnu højere grad.
Ingen kan gennemføre din HF-uddannelse for dig, men på Grenaa Gymnasium lægger vi vægt på et trygt studiemiljø, hvor du føler dig set og accepteret, og vi tilbyder mange former for hjælp til selvhjælp undervejs.
Det kræver en indsats at blive klar til eksamenerne på HF. Du skal tilegne dig både viden, mundtlige og skriftlige færdigheder i fagene.
Men det er også nødvendigt at øve dig i at arbejde sammen med andre.
På Grenaa Gymnasium hjælper vi dig med at nå i mål.
Du kommer i gang med de obligatoriske fag og møder alle dine lærere.
Du lærer dine klassekammerater at kende.
Introduktionskurset indeholder blandt andet:
• Ryste-sammentur til Karpenhøj Natur- og Friluftscenter
• Læsekursus der speeder din læsehastighed op
• Lektiekursus. Du lærer studieteknik.
• Du lærer at bruge Lectio og intranet
• Tre samtaler med din tutor
Formålet med samtalerne er at hjælpe dig igennem uddannelsen.
Du taler med din tutor om, hvordan du har det socialt og fagligt på Grenaa Gymnasium og hvad dit mål med HF-uddannelsen er.
Der er mødepligt til samtalerne.
Efter efterårsferien beslutter din tutor og dine øvrige lærere om samtalerne skal fortsætte.
Tutorsamtalerne fortsætter for alle i forbindelse med større skriftlige opgaver i 1. og 2.HF
Du kan til enhver tid bede om en samtale med din tutor.
I puljetimerne får du træning i studieteknik og opgaveskrivning.
Dine lærere planlægger puljetimerne.
Nogle af puljetimerne er studiemoduler, hvor du får hjælp til at lave lektier og skriftlige afleveringer.