Forskerpris til student fra Grenaa Gymnasium

Hvor hurtigt kommer indlandsisen til at smelte? – det spørgsmål har en student årgang 2008, leveret en brik til besvarelsen af.

I foråret modtog Astrid Strunk, der blev student i 2008 og har uddannet sig til geolog, Aarhus Universitets Forskningsfonds PhD-pris på 50.000 kr, der uddeles hvert år til i alt fem unge forskere med et ekstraordinært talent. Astrid fik prisen for sin forskning i hvor hurtigt indlandsisen på Nordgrønland smeltede under den seneste mellemistid for 10.000 år siden. Hun har udviklet forbedrede metoder til at undersøge dét og dermed blive bedre til at forudsige hvor hurtigt indlandsisen vil smelte under de nuværende klimaforandringer. Hendes forskningsresultater er desværre ikke opløftende: isen dengang smeltede hurtigere, end man hidtil har troet.

Polarekspeditioner og computermodeller

Astrid fortæller, at forskningsarbejdet er afvekslende. Man kan ikke undersøge forhold, der fandtes for 1000 eller 10.000 år siden uden materialer fra dengang. Så projektet har blandt andet medført, at Astrid har været på polarekspeditioner for at tage prøver fra grundfjeld og søbund som så efterfølgende blev bearbejdet i laboratoriet hjemme i Danmark.
Det gælder også i det nye forskningsprojekt, som Astrid er med i på Nationalmuseet, som handler om de klimatiske forhold på Sydgrønland i vikingetiden.
”Min arbejdstid er ligeligt fordelt mellem arbejde i felten, på laboratoriet og ved computeren, hvor modellering er vigtig del af arbejdet med at hente viden ud af mine data. Man kan jo ikke se, hvordan der ser ud inde i jorden eller for 10.000 år siden, og derfor er computermodeller nødvendige,” forklarer hun.
”Det motiverer mig, at jeg er med til at skabe viden i dag, som ikke var der i går, og jeg kan også godt lide tværfagligheden i det, jeg laver,” fortæller Astrid, som udover geologi og computermodellering også måtte omkring biologi i sit PhD-projekt. Tværfagligheden er også central i det aktuelle forskningsprojekt på Nationalmuseet, hvor hun arbejder tæt sammen med en pollen-arkæolog.

Læs mere om Astrids PhD-projekt her

Fra gymnasieelev til forsker via San Francisco

Studievalget geologi lå ikke i kortene, da Astrid startede i gymnasiet. ”Jeg valgte en studieretning med engelsk, tysk og samfundsfag,” fortæller hun. Det var en studieretning, som gav adgang til en del naturvidenskabelige uddannelser, men altså ikke geologi. ”Men det var faget naturgeografi, som gjorde mig interesseret, og så supplerede jeg bare op i kemi og fysik på VUC efter studentereksamen.”

Studieretninger på Grenaa Gymnasium

”Jeg har gode minder fra Grenaa Gymnasium. Alt i mit liv handlede om gymnasiet dengang. Det var en boble, jeg var i med venner og fællesskab omkring musik, elevråd og det faglige,” fortæller Astrid. ”Det er en tid man skal nyde, og så skal man være bevidst om, at man i gymnasiet øver sig i at blive studerende. Man skal lave sine lektier, for på universitetet bliver man nødt til det,” siger Astrid og peger også på, at efter gymnasiet har man pludselig sit eget liv og det kræver, at man i gymnasiet har øvet sig i at strukturere sin tid.

”For mig var studiemiljøet på Aarhus Universitet en positiv oplevelse. Det var det, at være sammen med folk, som gik op i det og brændte for at læse. Efter min bachelor tog jeg en del af overbygningsdelen i San Francisco, hvor jeg kom til at arbejde med havvandsstigninger og computermodeller. Så det var her, jeg kom på sporet af mit PhD-projekt.”