Talentpleje
For dig der har lyst og vilje til at dyrke faglige interesser i endnu højere grad.
Hvert år i slutningen af april er der forårsudstilling og -koncert på Grenaa Gymnasium, og det er en dejlig markering af, at vinteren er slut og at eksamen er lige om hjørnet.
Alle billedkunst- og designelevernes arbejder fra årets forløb er udstillet, så man kan se hvordan de har arbejdet med temaer, teknikker og materialer. Desuden er også de værker, der tidligere på foråret har været med på Ungdommens Vårsalon på Københavns Rådhus udstillet, og dermed er også en del elever fra IB1 og IB2 repræsenteret.
Musikeleverne giver koncert i festsalen med numre indenfor pop- og rockgenrerne. Der er altid en del nerver udenpå tøjet, for mange af eleverne har aldrig før stået på en scene, og festsalen er fyldt på en aften som denne. Men der er der var som altid sikker opbakning fra publikum, så mon ikke alle igen i år endte med at have en god oplevelse.