Grenaa Gymnasiums historie

Da Grenaa Gymnasium i 1961 slog dørene op for 65 realskole- og gymnasieelever og 6 lærere, var der tale om en nyskabelse på Djursland. Nu skulle det være slut med, at kun et par håndfulde unge djurslændinge pr. årgang tog en studentereksamen i Aarhus eller Randers. Fremover skulle de tage den i Grenaa og de skulle være mange flere. Det kom til at holde stik. Efter knap 10 år var elevtallet i 1969 vokset til 380 og 86 studenter dimitterede det år fra Grenaa Gymnasium.

Samme år begyndte udfasningen af realskolen og implementeringen af en ny uddannelse, HF, som var og er beregnet på at få endnu flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, begyndte.

De første 20 år af gymnasiets levetid gik elevtallet én vej, og det var op. Derefter har det svinget i takt med ungdomsårgangenes størrelse.

1961: 65

1969: 380

1979: 650

1982: 674

1990: 519

2000: 400

2011: 618

2015: 675

”De fleste af os kom fra hjem uden tradition for gymnasial uddannelse. Vi var i højeste grad det, vi i dag kalder mønsterbrydere. Derfor havde vi heller ikke mange ideer om, hvad det ville sige at gå på et gymnasium. Den største forskel var måske, at vi kom fra forskellige skolemiljøer. Nogle af os kom fra mindre skoler på landet, mens andre kom fra ”storbyerne” Grenå og Ebeltoft. Dengang var der større forskel på levevilkårene på landet og i byerne end nu.”
Jytte Rauh, 50-årsjubilar i juni 2014

Helt fra Grenaa Gymnasiums første år har det været elevers oplevelse at de kom til en skole, hvor de fik kammerater med mange forskellige baggrunde og at en væsentlig del kom og stadig kommer fra såkaldt ”gymnasiefremmede” hjem.

Tryg og overskuelig
Et gennemgående træk i elevers oplevelse af GG helt frem til i dag er imidlertid også, at det er en skole med en overskuelig og tryg atmosfære, hvor det er nemt at finde venner og hvor der ikke er sociale barrierer mellem årgangene.
”Der er så mange typer herude, at der altid er nogen, man kan sammen med. Man kan få lov til at være forskellig og finde sin egen stil…” Henriette og Lone, 1.g 1992

”Vi har en fælles kantine, hvor alle elever sidder og spiser sammen … både HF’ere og STX’ere kan sidde ved samme bord … og man knytter derved bånd til andre elever og ikke kun sin egen klasse.” Jeanette, 2.g 2013

”Kun et skoleliv med mange aktiviteter og engagementer hos eleverne i forbindelse med den faglige uddannelse gør et gymnasium til en rigtig skole.” Johs. Hoffmeyer, rektor på Grenaa Gymnasium 1961-1977.

Gennem alle årene har elever og lærere skabt et væld af forskelligartede aktiviteter på skolen. Elevforeningen Olympos blev dannet allerede i 1961 og siden kom musicals, forårsudstillinger, sportsturneringer, temadage, Operation Dagsværk, GG Explorer og meget mere til, og er nu som før med til at bringe elever og lærere sammen på tværs af klasser, årgange og
uddannelser.
”Jeg synes, eleverne på GG var meget engagerede og kastede sig ud i mange spændende ting, det være sig mavedans eller skolefodbold eller skoleblad eller elevråd. Jeg synes selv, gymnasiet gjorde, at jeg har turdet gøre noget, tage nogle spring…”
Lasse Mønster, student 2004

1960’erne
Elever på Grenaa Gymnasium har altid oplevet at komme udenfor skolens mure på kortere eller længere ture og at udveksle med elever og lærere fra andre lande. I 60’erne holdt ekskursionerne sig til Djursland, Randers og Aarhus og udvekslingerne var med kommunens nordiske og tyske venskabsbyer.

1970’erne
I 70’erne begyndte der også at blive arrangeret studieture. Russiskholdet tog til Moskva eller Leningrad og andre klasser tog til destinationer som Helsinki, London, Paris, Budapest og Prag. I den kolde krigs tid, var en studietur til et af østbloklandene mentalt en meget længere rejse end målt i kilometer.

1980’erne og 1990’erne
I 80’erne opstod der en længerevarende kontakt til en skole i Polen og i 90’erne blev udbygningen af internationale kontakter et satsningsområde for skolen. Det førte dels til lange udvekslingsophold for enkeltelever og til deciderede udvekslingsklasser med årlige udvekslingsrejser og besøg.

2000-årene
I 2003 blev Grenaa Gymnasium IB World School og det har siden trukket elever fra mange verdensdele til skolen. Det er blevet hverdag at høre elever tale engelsk sammen i frikvartererne og da de fleste af IB-eleverne bor på Kostskolen, er engelsk i dag hovedsproget dér.

2010’erne
Grenaa Gymnasiums globale udsyn førte i 2010 til medlemskab af netværket Globale Gymnasier, som har været en væsentlig kilde til inspiration og motivation for et velfungerende udvekslingssamarbejde med Nairobi Academy i Kenya.
I samme kontekst så en særlig Globallinje dagens lys. Globallinje-eleverne udveksler i disse år med Shanghai no.8 Senior High School

1960’erne: Gymnasiet var for de få
Da Grenaa Gymnasium blev etableret i 1961 var gymnasiet stadig en eliteuddannelse.
Byrådets beslutning om at etablere et gymnasium i byen, var helt i tråd med landspolitikernes ønske om at få udnyttet alle intelligensreserver til gavn for finansieringen af velfærdsstaten. Eller med andre ord: ingen unge med akademisk potentiale skulle hindres i at udvikle dette, blot fordi de kom fra et gymnasiefremmed miljø.

Fra 1970’erne: Gymnasiet blev for de mange
I 1969 blev HF opfundet for at få endnu flere unge til at videreuddanne sig og i løbet af 70’erne og 80’erne blev Grenaa Gymnasium, som de fleste andre gymnasier i landet, et gymnasium for de mange – et massegymnasium.

Særlige tilbud til de dygtigste
På den baggrund har man på regions- og landsplan i de seneste år set en vækst i særlige tilbud og forløb for de særligt dygtige og motiverede elever, som måske ikke får udfordringer nok, når der, som det er tilfældet i mange klasser, er langt mellem de fagligt dygtige og de fagligt svage elever. Desuden er der stadig mange elever for hvem et universitet er noget fjernt og ukendt. Flere af Grenaa Gymnasiums dygtigste elever har derfor i de senere år deltaget i Akademiet for Talentfulde Unge og SubUniversity (tidligere Udvalgt til Uni).
Man behøver imidlertid ikke høre til de dygtigste for at synes at det er sjovt at lære. Derfor har Grenaa Gymnasium også sit helt eget talentprogram, GG Explorer, som er for alle elever på skolen.

Løvenholm Kollegium 1965-1978
Grenaa Gymnasiums Kostskole stammer tilbage fra 1965, hvor den blev etableret under navnet Løvenholm Kollegium. Finansieringen kom fra Løvenholm Fonden, der i 1947 var etableret af ejeren af Løvenholm Gods ved Auning. Han så for sig hovedbygningen på sit gods omdannet til en kostskole for drenge i stil med Herlufsholm på Sjælland. Men det endte med nye bygninger lige overfor det nyopførte Grenaa Gymnasium.
Det viste sig straks, at med de mange nye gymnasier, der blev bygget rundt om i landet i de år, kneb det gevaldigt med at få elever nok til kollegiet.

Grenaa Gymnasiums Kostafdeling 1978-2003
Første redningsforsøg bestod i at overtale staten til at overtage driften og få ændret bestemmelsen om, at kollegiet kun var for drenge. Det lykkedes i 1978 og samtidig ændredes navnet til Grenaa Gymnasiums Kostafdeling.
Men det var ikke nok til at få alle værelser i brug. Derfor fik Grenaa Gymnasium i 1980 lov til at oprette en særlig HF-klasse for grønlandske elever og fra 1986, efter Grenaa Gymnasium overgik fra kommunalt til amtsligt regi, kom der også elever fra Samsø.

Grenaa Gymnasiums Kostskole 2003 –
I 2003 var det tid til endnu et navneskift til ”kostskole” svarende til det engelske ”boarding school”. Grenaa Gymnasium var blevet godkendt som IB World School og det tiltrak mange udenlandske elever til Kostskolen.
I løbet af 2000-tallet, i takt med at IB-årgangene voksede og gymnasiekostskolelivet i det hele taget blev mere og mere populært, blev Kostskolen fyldt til bristepunktet. Derfor besluttede Grenaa Gymnasiums bestyrelse i 2015 at udvide Kostskolen med i alt ca. 500 m2, hvilket blandt andet indebærer 13 nye værelser og forbedrede og udvidede fælles faciliteter.

Grenaa Gymnasiums tre hovedfløje er tegnet af arkitektfirmaet Gravers og Richter (fra 1971 Kjær og Richter). Afdelingerne afspejler hver især en særlig tidsånd. ’Gamle afdeling’ fra 1963 med festsalen, den højtidelige søjlehal og det latinske motto over indgangen signalerer eliteuddannelse, hvilket var hvad et gymnasium var i starten af 60’erne.

’Ny afdeling’ derimod, fra 1973, åbner op og giver plads til først og fremmest eleverne med de mange centralt placerede opholdsarealer. Gymnasiet var nu et bredt favnende uddannelsestilbud, folkeligt og demokratisk.

Den tendens fortsætter i den sidst tilkomne afdeling, den nye musik- og billedkunstfløj fra 2014, der, med sine toptunede lokaler udstyret med det seneste indenfor lyd- og billedudstyr, samt med sine øvelokaler til elevgrupper, imødekommer behovet for de bedst mulige rammer for udfoldelse.

Selvom gymnasieuddannelsens udvikling på den måde kan aflæses i bygningerne, så har arkitekterne sørget for, at der er gennemgående træk i form af et markant formsprog med tydelige accenter i form af materialer og farver, som går igen og sikrer et sammenhængende udtryk.