Miljørådet på Grenaa Gymnasium
Skab forandring lige her, hvor du er
Medmindre du lever isoleret i et skab, så ved du at klimaforandringerne er over os.
Medmindre du går rundt med høj musik i ørerne 24/7, så har du hørt, at for eksempel biernes og sommerfuglenes antal er faldet alt for meget.
Medmindre du aldrig går en tur, så ser du, at plastikskrald og tomme dåser flyder rundt omkring.
Grønt Flag på Grenaa Gymnasium
Vær med til at redde verden en lille smule!
Miljørådet arbejder med ideer til hvordan Grenaa Gymnasium kan drives mere bæredygtigt – og presser på for at få ændringer igennem på skolen.
Det kan være for eksempel affaldssortering i klasselokalerne, alternativer til engangsplastkrus ved festerne eller minimering af madspild på Kostskolen og i kantinen.
Miljørådet består af elever og en lærer.
Interesseret?
Kontakt Mathias Bartholomæussen
mab@grenaa-gym.dk